Tre friske brødre fattede ketcheren
27 børn mellem 8 og 14 år, blev efter alle kunstens - og tennisspillets - regler, bekendte med for- og baghånd, server og slice med mere i sidste uge. Her blev de med hjælp fra frivillige og også uddannede tennisinstruktører, klædt på med ny viden om tennissporten.
Det var 13. gang i træk at EGIF`s Tennisanlæg lagde baner og lokaler til tennisskolen. Mellem de der deltog for første gang, var de tre brødre fra Erritsø, 9 - årige Lasse, storebror Martin på 11, og klanens ældste, 14 - årige Kasper.
Ud over den fælles interesse for tennis, der også har gjort at de i år har meldt sig ind i den lokale klub, så spiller de også alle tre fodbold i EGIF.
- Det er sjovt at spille tennis. det giver nye og gode kammerater. Og det er altså ikke så let som det ser ud på fjernsyn, lyder den fælles udmelding fra brødrene.
De betragter endnu indsatsen på banen som en ren hyggesport, men afviser ikke at det gerne må blive til mere.
- Naturligvis ville det da være fint at blive så dygtig at man kunne leve af det. Men for os er det altså bare for sjov. Vi har lært en masse om teknik i den her uge, og selv om vi træner i klubben i forvejen, lærer vi rigtigt meget her, fastslår drengene.
De er så bidt af sporten at de gerne træner uden for de træningstider der er berammet i klubben. Ældste bror, Martin, har f.eks. egen nøgle til klubbens anlæg så der er adgang når lysten - og det sker tit - melder sig.
- Og jeg har da været i stand til at få en klassekammerat med herover, så han nu også er medlem, lyder det fra mellemste bror i flokken, Martin.
Det er naturligvis et andet bevægelsmønster der præger tennissporten, end når der spilles fodbold, og trætte og ømme arme hører med til at starte en tenniskarriere er de tre knægte enige om. Inden de vender tilbage til den afsluttende gang tenniskampe der på 4. dagen afslutter tennisskolen, når de dog lige en sidste enstemmig fælles udmelding:
- Maden, - den er bare god. Den er sund, fedt- og sukkerfattig og smager rigtigt godt, lyder det inden de røde grusbaner igen indtages.
- Jeg tager gerne aftenen med...
Uden mad og drikke, duer helten ikke, hedder det sig, og heller ikke 27 aktive tennisspillere kan leve af frisk luft og solskin. Derfor er det faste køkkenteam i klubbens lokaler bag tennisbanerne, da også et par særdeles værdsatte piger. Godt nok begge årgang1937, men særdeles friske og aktive.- Ja, man kan jo ikke nøjes med timerne heroppe når tennisskolen kører. Jeg forbereder og kokkererer og bager gerne derhjemme om aftenen, så alting er nemt og klart, fortæller Kirsten der de første 10 år af tennisskolens historie var aktiv som instruktør/medhjælper, men som de seneste tre år sammen med makkeren Inga har forestået maddelen i de 4 dage.
- Jeg elsker klubben, har spillet motionstennis i ca. 30 år, og glæder mig over hvor dejligt det er at være sammen med de unge, fastslår Kirsten, medens Inga samtidigt i rosende vendinger påpeger det gnidningsløse samarbejde de to ”køkser” imellem.
- Kirsten er skrap til madlavning og det at bage. Jeg hjælper alt det jeg kan, ordner frugt, salat osv. og i det hele taget glider det rigtigt fint, konstaterer Inga, medens Kirsten griner og nikker.
Det er ved at være tid til en pause for spillerne, og frugten skal skæres ud. Og takkes dem der takkes bør, er slutudmeldingen fra Kirsten og Inga:
- Nu må du huske at nævne Vestfyns Bank og Danske Bank og deres sponsorat i form af drikkedunke og kasketter. Og glem så ikke at nævne den dejlige frugt som vi kan tilskrive Superbrugsen i Erritsø.
Jamen, det glemte vi så ikke...
RSS