Den logiske røde tråd

Da vi i sin tid flyttede til Fredericia kommune var vi så heldige at vores søn fik tilbudt at starte i den ny opstartede Idrætsbørnehave Ta’fat. Der var andre valg, men vi var ikke et øjeblik i tvivl om at det var sagen. Godt nok ligger den små ti kilometer fra vores bopæl, og dagplejen i en anden retning, men alligevel.
Børn og unge af i dag har svært ved at knække fedmekurven, og hvad er så bedre end at få de små givet en masse gode vaner helt fra starten af deres institutions tid. For efterfølgende at kunne følge det op med at vælge en idrætsskole et andet sted i kommunen. Det er da en god rød tråd at have i en kommune der bare for få år tilbage var årets idrætskommune, og som afspejles gennem alle de idræts aktiviteter der tilbydes (gratis så vel som gebyr belagte) hen over året.
Ta’fat ligger med sin placering helt perfekt i forhold til den daglige idræts ud øvning lige ved siden af en stor koncentreret klump af Fredericia kommunes idrætsanlæg (hallen, svømning, stadion mm.)
Derved skal der ikke bruges tid og penge på at transportere børnene til og fra de faciliteter der anvender i det daglige.
Der er tale om at den nye sammenlagte institution skal være idrætsbørnehave, hvilket er en certificeret ydelse. Det er ikke gratis, talt af egen erfaring, idet jeg i det daglige arbejder med certificeringer dog af fødevarevirksomheder.
Ligeledes forsvinder der en masse erfaring fra personalet, idet det måske ikke er alle der vil, eller får tilbudt at følge med i den nye institution. Det koster ligeledes penge, og imens skal kommunen spare mange millioner. Har man overvejet hvad der sker når man lægger tre institutioner sammen, hvoraf den ene kører med et helt andet koncept, og de to andre er mere konventionelle børnehaver? Hvad vil personalet hælde mest til, selvfølgelig afhængigt af hvilket personale der får lov at fortsætte.?? Ta’fat er en helhed, man flytter ikke bare konceptet til mere ugunstige omgivelser, som en ældre stor bygning….svær at opvarme, mulighed for skimmelproblemer mm.
At sætte sit barn i en idrætsbørnehave handler om at lytte til hvilken type barn man har. Det er bestemt ikke alle der syntes det er sjovt. Vi har specifikt valgt at sætte vores børn (alle tre) i Ta’fat på trods af afstanden. De andre børnehaver der er udvalgt er som tidligere skrevet mere konventionelle børnehaver, OG disse forældre har ikke valgt at sætte deres børn i Idrætsbørnehave, hvorfor mon det? Ja det kan der jo være flere årsager til. Afstanden til børnehaven, konceptet og måske det at man så fjerner sit barn fra nærmiljøet og relationerne til børnene ”derhjemme”.!
Skal vi nu ”straffes” for at ønske at vores børn skal være med til at ændre samfundet på sigt, få bugt med et samfund hvor overvægt mere og mere bliver regelen end undtagelsen, og for at ønske at de får nogle andre relationer end dem de alligevel leger med hver dag efter de kommer hjem, men fra hver sin børnehave. Er det fair??
Jeg håber at kommunen kan se den røde tråd her, og at de vil værne om noget de selv har vedtaget og fået bygget op til noget helt specielt. SÅ DERFOR B & U, se den logiske røde tråd, og BEVAR TA’FAT… Og få folk til at ville en idrætsbørnehave i stedet, som vi er mange forældre der allerede har gjort, på trods af at det måske for forældrene ikke er den mest optimale løsning i deres hverdag.
Mvh
Rikke Ege Lærkenæs
Skullebjerg Alle 11,
7000 Fredericia

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden