Fredericia: På en fugtig, ruskende efterårsdag, kommer jeg let til at gå med blikket mod jorden foran mig - for at begrænse regn- og vind-presset på ansigtet.

Når man stirrer ned i jorden, får man færre oplevelser og indtryk fra sine omgivelser. Men en gang imellem er det netop blikket mod jorden, der sikrer en lille oplevelse, som ellers måske var smuttet forbi helt ubemærket.

Som for eksempel her i Gothersgade ved siden af det store træ foran Den Engelske: Visne, våde, gullige blade på fliserne, som næsten er blå i det våde genskin fra en november-eftermiddags grå himmel.