Annonce
-
Andreas Redsøe, 18 år, studerende, Fredericia: Det er nok de små ting, der fylder mest. Min far er eksempelvis soldat og er lige nu udsendt til Afghanistan. Jeg frygter for, at der sker ham noget, men håber samtidig på, at han udfører et godt stykke arbejde. For mig selv håber jeg, at jeg klarer gymnasiet godt. Jeg vil gerne læse matematik, og det er da en frygt, at hvis ikke jeg klarer gymnasiet godt, at det hele så går i vasken, så jeg ikke kommer videre med det, jeg gerne vil. Det er en frygt for, at alt falder sammen. Foto: Mette Mørk -
Sys Kande, 51 år, hjemmevejleder i socialpsykiatrien, Fredericia: Jeg frygter krig, og jeg håber på fred i verden. At vi får noget enighed blandt mennesker. Så håber jeg på en god integration, hvor alle kan leve sammen. Jeg tænker, at krig er en realistisk trussel. Danmark er et lille land, som er nødt til at have allierede, og så har vi måske ikke noget valg, hvis det skulle komme der til. Jeg ser klart, at det er noget, der kunne gå hen og ske. Jeg synes ikke længere, jeg har den der holdning om, at alt nok skal gå. Så håber jeg på, at jeg bibeholder mit arbejde, så jeg kan tage del i samfundet. Jeg vil gerne blive ved med at gøre en forskel, og så håber jeg, mine børn får en god uddannelse. Foto: Mette Mørk -
Nicole Arismendi Sørensen, 18 år, studerende, Fredericia: Alle har jo nok noget, de både frygter og håber. Jeg håber, at min studentereksamen kommer til at gå godt, så jeg kan få en god uddannelse. Jeg vil gerne studere kodning eller måske ingeniør. Den del er ikke helt på plads, men det bliver noget med naturvidenskab. Så håber jeg, at vi ikke fortsætter med at have så presset et arbejdsmarked, hvor det er svært at få job. Det er jo en del af at kunne forsørge sig selv. Jeg frygter for vores familie i Venezuela, hvor de lige nu er hårdt ramt af korruption. Vi sender penge ned til dem, men vi er bange for, at der sker noget med dem. Foto: Mette Mørk -
Per Skovsen, 66 år, pensionist, Fredericia: Det er et stort spørgsmål, men jeg håber, at menneskerne kommer til at kunne leve i fred og fordragelighed med hinanden. At vi er solidariske med dem, som lider nød andre steder. Jeg er ked af, hvis egoet tager over, og alle opfatter sig selv som nærmest. Det her med, at vi skal gøre Danmarks størst, hvor vi er os selv nok og nærmest, det synes jeg, er en rigtig dårlig vej at gå. Jeg synes, det er en uheldig udvikling, at man melder sig ud af fællesskabet og marginaliserer folk i ghettoerne. Foto: Mette Mørk
