Fredericia: - Jeg elsker jul. Det er fedt, når folk rykker sammen, som man gør til jul, siger Line Kirsten Nikolajsen.

Hun sidder på en spisebordstol og har sin ene fod oppe på stolesædet, så hun nærmest kan kramme sit ben som en bamse, mens hun taler om at rykke sammen i juletiden.

Line er vært på DR P3, hvor hun blandt andet har huseret som morgenvært, men nu er på vej med et nyt program, som hun ikke må løfte sløret for endnu.

Hun voksede op i Fredericia, men bor nu i København. Hun er hjemme til jul og mindes sit livs formentlig bedste julegave. I hvert fald den bedste foreløbig.

- Det er altså svært at nævne én gave som den bedste. Alle gaver er jo gode, når folk har brugt tid og tanke på at finde det helt rigtige til én, siger hun.

Bind for øjnene

Nogle gange holdt familien Nikolajsen jul hos mormor og morfar eller hos en onkel eller hjemme hos sig selv. Denne jul var det hjemme hos Lines mormor og morfar.

- Der blev pakket en masse gaver op. Og vi sagde tak efter hver eneste. Jeg undrede mig over, at jeg ikke fik en gave fra mine forældre. Men jeg kom også i tvivl, om jeg måske havde fået en. Jeg blev usikker og turde ikke sige noget, siger Line og krammer igen sit ben.

- Men så spørger min mor: "Er du glad for dine gaver, Line" og kommer så selv i tanke om, at de har glemt den: "Guuud!", siger hun og tager fat i min far.

Derefter gav forældrene deres datter bind for øjnene og førte hende ind i bedsteforældrenes soveværelse. Og dér stod gaven, som var for stor til at kunne være under juletræet.

- Det var et klaver! Et elektronisk klaver på stativ. De havde stillet det op, så det var klar til at spille på.

Med til København

Line gik på talentlinje på Den Kreative Skole for at dyrke sit sangtalent, men skulle også spille klaver for at følge undervisningen. Derfor havde hun brug for at klaver.

Klaveret var i fuld størrelse - 88 vægtede tangenter - og lige til at spille på.

- Jeg spillede i mange år. Jeg var ikke så god til at øve, som min lærer ønskede. Men jeg lærte at spille lidt og kan også spille fra bladet, siger Line og bruger et musikudtryk om at kunne læse noder og spille samtidig.

Klaveret kom til at stå på Lines værelse. Og da hun flyttede hjemmefra, fulgte klaveret med. Men i forbindelse med en flytning til København gik klaveret i stykker og måtte kasseres.

- I dag har jeg ikke et klaver. Men jeg har en ukulele, siger hun.

G-streng i leopard

Selvom alle gave-givere gør sig umage, kan man let ramme ved siden af. Og mens klaveret var et eksempel på en meget velvalgt gave, kan Line Kirsten Nikolajsen også fortælle om det modsatte.

- Jeg fik en gang en g-streng i leopard-stof sammen med en rynkecreme. Det var lige i teenageårene, hvor alt bare er pinligt - så at pakke den gave ud sammen med familien var næsten ikke til at bære. Jeg byttede trussen men brugte rynkecremen, selvom det var lidt tidligt at forebygge rynker, siger hun og griner.

- Gaven og tanken var jo sød. Giveren havde tænkt på mig. Men den ramte bare helt ved siden af, siger hun.