Sydøstjyllands Politi efterlyser, at langt flere henvender sig med tips og oplysninger om ulovlig morfin- og medicin-handel.
Fredericia: - Vi har brug for flere henvendelser fra borgerne.
Chefpolitiinspektør Klaus Munk Nielsen fra Sydøstjyllands Politi har fulgt ElboBladets artikelserie om morfin-udfordringerne i Fredericia. Og han ved, at der er et problem.
- Men vi får desværre begrænsede henvendelser fra offentligheden om det her. Yderst begrænsede. Vi har brug for flere oplysninger. Hjælp os, siger han.
Efterforskning af morfinmisbrug og ulovlig handel med medicin er udfordret af mange ting. Blandt andet, at medicinen i udgangspunktet er lovlig. Den bliver først ulovlig, hvis den ligger i lommen på den forkerte person - altså en person, der ikke har fået den på recept.
- Men jeg kan jo ikke gå og vende lommer på alle. Vi kan kun vende lommerne på en person, hvis vi har en konkret mistanke og kan sigte ham, inden vi vender hans lommer, siger Klaus Munk Nielsen.
I såkaldte visitationszoner har politiet øgede muligheder for at vende lommer på folk. Men visitationszoner bruges ved konkrete trusler - ikke som skridt mod en generel misbrugsproblematik.
- Hjælp os med flere henvendelser og oplysninger, så vi har noget at arbejde med.
-
Ifølge en rapport fra Center For Rusmiddelforskning og efterføgende kommunal analyse er morfin-udfordringerne i Fredericia større end i andre byer.
- 40-50 procent af de unge, der har været indskrevet i behandling de senere år, har været afhængige af morfin.
- Blandt voksne, der er indskrevet i behandling i Fredericia, er andelen der har et morfinmisbrug næsten dobbelt så stort som i andre kommuner.
- 3,3 procent af de, der er i behandling for alkoholmisbrug, dør inden behandlingens afslutning. I andre kommuner gælder det 1,2 procent.
- Blandt voksne i behandling har kun 58 procent hash som hovedstof. Landstallet er 68 procent.
- Misbrugs-belastningen i Fredericia er højere end gennemsnittet.
Særlige udfordringer
Selv hvis en person bliver taget med mistænkelig medicin i lommerne, møder politiet en udfordring.
Hvis personen hævder at have fået morfinen af sin læge, kan politiet ikke modbevise det. Lægen har nemlig tavshedspligt og må derfor ikke oplyse til politiet, hvilken medicin patienten har fået udskrevet.
- Det her er ikke let. Også derfor har vi brug for henvendelser. Og ja, man kan godt give henvendelser anonymt, siger Klaus Munk Nielsen.
Hvor konkrete skal de henvendelser være?
- Så konkrete som muligt, siger chefpolitiinspektøren.
Som eksempel sammenligner han med en type henvendelser, politiet nogle gange får om hashhandel.
- Hvis en beboer i en opgang fortæller, at der lugter af hash, og at der er et rend i opgangen hver torsdag aften. Den slags henvendelser giver os noget at arbejde med, siger han.
Også brug for social indsats
Klaus Munk Nielsen understreger, at politiet har et godt og tæt samarbejde med kommunen, misbrugscentret og andre myndigheder på misbrugsområdet. Og han synes, at det er vigtigt, at kampen mod medicin- og narko-misbrug ikke kun kæmpes som en politiindsats.
- Politiets knytnæve er ikke nok. Der er også brug for en social indsats, siger han.
- Vi efterforsker selvfølgelig og ser, om vi kan identificere de store spillere - ligesom vi gør med "almindelig" organiseret narkokriminalitet. Og i den forbindelse sker det da også, at der dukker noget morfin op. Men ikke ret tit, siger chefpolitiinspektøren.
Dermed er han tilbage ved sin første pointe:
- Det her kalder på, at vi får nogle flere henvendelser og oplysninger, så vi har noget at arbejde med. Jeg kan ikke love, at vi kommer med blå blink og håndbremsevendinger hver gang. Men alt indgår i vores analyse af det samlede billede, så vi kan træffe de rigtige politi-taktiske beslutninger og disponere vores ressourcer. Det har vi brug for.
Relaterede artikler
